Hvid og sort i skak

Hvide og sorta skakbrikker. Fra venstre mod højre: En hvid konge, et sort tårn, en sort dronning, en hvid bonde, en sort springer og en hvid løber. Bemærk, at felterne på brættet, de står på, faktisk ikke er sorte og hvide, men lysebrune og mørkebrune.

Hvid og sort i skak betegner de konventioner, som vedrører farver og omtalen af farver i skakspillet. Den spiller, som trækker først, bliver betegnet som "hvid", og den spiller, der trækker som den anden, bliver betegnet "sort." Tilsvarende bliver de brikker, som hver spiller har, kaldt henholdsvis "de hvide brikker" og "de sorte brikker." Brikkerne er tit ikke i egentlig forstand hvide og sorte, men derimod af to andre farver (normalt henholdsvis en lys farve og en mørk farve). Ligeledes bliver de 64 felter på et skakbræt, som er farvet i et ternet mønster, betegnet som dels de "hvide felter" eller "lyse felter" på den ene side, og dels "sorte felter" eller "mørke felter" på den anden. I de fleste tilfælde er felterne faktisk ikke hvide og sorte, men en lys farve og en kontrasterende mørk farve. For eksempel kan felterne på et plasticbræt være hvide og grønne, mens de på et bræt af træ ofte er lysebrune og mørkebrune.

Historisk set har den første spiller til at trække ikke altid brugt de hvide brikker. Denne konvention kom først i brug i den sidste del af 1800-tallet. Det er naturligvis uden betydning for selve spillet, hvilken farve brikkerne har, men det letter beskrivelse og omtale af spil, at det er entydigt, at der ved nævnelse af hvid altid forstås "den spiller, som trak først".